musikteater

skuespil

scenografi


Jeg er uddannet scenograf fra Kunstakademiet i Milano, 1983-1987. Jeg udfører scenografiopgaver til børne- og voksenforestillinger, skuespil og musikteater.

 

Selv om jeg stræber efter enkelthed og funktionalitet, er mine scenografier vidt forskellige i deres udtryk netop for at ramme stykkets ånd og de praktiske forhold: resultatet kan være alt fra det mest naturalistiske til det mest abstrakte.

 

Jeg har udført scenografiopgaver for: Det Hem’lige Teater, Jako Bole Teater og Hasseris Gymnasium i Aalborg, Det Nordjyske Operakompagni, Det Nordjyske Musikkonservatorium, Skørping Marionetteater, Himmerlands Teater, Randers Egnsteater, Karneval i Aalborg, Danmarks Radio, m.fl.

 

Jeg er medlem af Sammenslutning af Danske Scenografer, med hvilken jeg har været på studietur til bl.a. Theatertreffen i Berlin, Edinburgh Festival og filmstudierne i Mumbai.

 

 

  |   aktuelt  |  kontakt  |  links  |  profil  |